Rekvisitter

Tilføj rekvisitter til jeres billeder og skab sjove samt mindeværdige hilsener fra festen. Tag f.eks. et stilfuldt overskæg på, et par briller eller et ”just married” skilt. I kan også anskaffe nogle hatte og et par parykker, som alt sammen kan være med til at skabe nogle virkelig festlige minder fra festen. Det er kun fantasien der sætter grænser.

I kan vælge et bestemt tema, eller blot anskaffe jer en masse forskellige rekvisitter og udklædninger. Uanset hvilke rekvisitter I vælger, er det helt sikkert med til at sætte gang i festen. Gå i billige butikker som Søstrene Grene og Flying Tiger Copenhagen – der kommer I langt for pengene!

Hvis ikke man vil investere i alt for mange af de såkaldte fotoprops, er det ganske nemt selv at lave dem. Køb nogle tynde træpinde/spyd, noget lim eller selvklæbende tape samt noget karton i forskellige farver. Derved kan I selv klippe de ønskede motiver, som I vil have til jeres fest.

Udover hatte, parykker og sjove fotoprops, er det en god ide at anskaffe en rumdeler eller evt. selv lave en. Med en rumdeler får I afskærmet foto-området, så selv de generte festgæster tør gå i gang med et par selfies.

Hvis man ikke tør kaste sig ud i et rumdeler DIY projekt, så kan man sagtens finde en fin “rumdeler” i IKEA eller muligvis på dba.dk. En simpel og billig løsning er at købe to garderobestativer og to hvide bruseforhæng, som kan dekoreres med spraymaling eller andet. Opstil dem mod et par vægge i rummet, og så har I en stor rummelig photobooth til jeres gæster.

Hvis du har en printer tilknyttet din iPad, kan du også nemt printe dine gæsters sjove billeder og hænge dem op med f.eks. klemmer eller klips under festen. Hvem ved, måske kan gæsterne få inspiration af hinandens sjove selfies! Vi har f.eks. afprøvet Canon SELPHY CP1200, hvor billederne printes ud i fotostørrelse og kan hænges direkte op med klemmer på afskærmningen så alle kan se dem i løbet af dagen og aftenen.

Tænk over hvor iPad’en skal stå. Er der en vindueskarm, har du en lille reol du kan tage med eller måske et nodestativ, som kan indstilles i den højde du vil have den.

Og et sidste godt råd: Husk en lampe til jeres photobooth. Tag en standerlampe med hjemmefra og sæt den i Webooth området, det burde være nok.

Huskeliste

  • Afskærmning
  • iPad stand
  • Belysning
  • Eventuelt en AirPrint printer. App’en fungerer fint uden.
  • iPad oplader
  • Rekvisitter
    • Skæg
    • Parykker
    • Smykker
    • Hatte
  • Strømudtag til både oplader, lampe og en eventuel printer.